Nybyggerne – not so live

Indrømmet, mit indlæg om Nybyggerne i tirsdags blev kedeligt. Live-blogging a la Miriam fungerer ikke med det program, så meget dramatik byder programmet trods alt ikke på. Så den disciplin får hun for sig selv.

I stedet bliver planen som følgende:

  • Jeg blogger stadig om Nybyggerne.
  • Jeg blogger dog i stedet med fokus på de idéer, jeg synes holder max.
  • Jeg blogger med fokus på de idéer eller de scener, som ikke holder max.

Og så ruller vi, igen.

Nybyggerne 4 bød på uderum og bæredygtige benspænd.

Vinderne af det bæredygtige benspænd blev Fredrik og Charlotte, som havde konstrueret en petanquebar. Super hyggelig idé på den måde at vie et højbed til drinks. Den lader sig nemt kopiere. At et bed med citrusfrugter kræver varme og lys er selvfølgelig en anden sag. Under alle omstændigheder er krydderurter med tilhørende skilte dedikeret til drinks en sjov og kreativ idé. Fint fundet på. Man drikker i grunden for få Mai Tais. Opskrift hér.

Maria og Kristian fik designet nogle arkitektonisk flotte træstole til deres morgenterrasse. Forestil jer dem i lærketræ med en flot sølvgrå patina efter et par måneder i vind og vejr. Lækkert. Mit bud er, at Maria og Kristian lægger en DIY på bloggen hér, så kig forbi, hvis I får lyst til at genskabe. Der er allerede en del DIYs på bloggen.

Bolette og Jimmi rendte med sejren. Velfortjent. Et dejligt frodigt bud på en terrasse, med spiselige altankasser i spisehøjde så at sige. Det er set før. Alligevel synes jeg dog idéen med ‘tetriskasser’ er super funktionel, som Mike og Thomas også lurede. Hjemmebyggede bede/bænke som dem er forholdsvist nemme at bygge, og de kan designes, så de passer til alverdens større og mindre terrasser. Har man ikke mod på at bygge og har man flere kvadratmeter at gøre godt med, er pallerammer et fint alternativ. Husk blot på, at holdbarheden er begrænset. De er som oftest lavet af billigt affaldstræ.

Det var mine favoritter for denne gang. Egentligt lidt sparsomt med de helt store og nyskabende idéer. Lad os håbe på mere vildskab næste gang og lad det ikke blive vildskab i form af smadrede biler. Det er jo tåkrummende.

Kh Sab

Hvad tænker du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *