Nybyggerne over and out og en anbefaling

Jeg glemte Nybyggerne-finalen og planen var jo at blogge løbende om programmet, som jeg har gjort her, her og  her.

I skrivende stund er det vist et par uger siden finalen løb af stablen og faktisk så jeg den ikke engang, for jeg kedede mig bravt i år. Der var intet nyt under solen, som man siger, og det kræver sådan et program efter min mening. Jeg skal inspireres. Det blev jeg langt fra i samme grad, som jeg eksempelvis gjorde sidste år. Det var skam dygtige deltagere med fin æstetisk sans, men uden særlig originalitet. Helt ærligt.

Dermed altså ikke mere om Nybyggerne på bloggen for denne gang. Lad mig i stedet anbefale et andet program, jeg faldt over på DR i går, nemlig  “Håndværkerne rykker ind“.

Photocredit

Her er tale om et program på 30 min, hvor tre håndværkerpar giver tilbud på den samme opgave. Kunden vælger efterfølgende et håndværkerpar ud, de rykker ind og går i gang, mens de to resterende par er med på en kigger.

Et hyggeligt og overskueligt program med såvel kreative og konkrete projekter som håndværkere i sving – og hvilke håndværkere, ladies. Jeg siger det bare.

Frem med chromecasten og tjek dem ud.

En halv time i selskab med dem kommer helt sikkert til at gøre en lille forskel for mig i weekenden.

Rigtig god torsdag og snart weekend.

Kh Sab.

 

Hvad tænker du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *