Tanker om kvindernes kampdag på falderebet

Photocredit

Det kan næppe have gået nogle kvinders næser forbi, at det i dag er kvindernes kampdag.

Selv opdagede jeg det pinligt nok først i morges, og først nu på falderebet, er jeg kommet frem til, hvad jeg mener om kvindernes kampdag.

For mig er det lidt sløret med en officiel kvindernes kampdag. Jeg forstår symbolikken. Jeg er med på at vi har brug for én særlig dag for at manifestere at kvindernes kamp mod ulighed er vigtig. De fleste af os fejrer også kun vores religion, (lad os kalde os kristne), juleaften. Sådan er det, for vi har ikke mere tid. Vi har ikke tid til at gå i kirke, og vi har ikke tid til at kæmpe eller rettere vi kæmper jo så meget i det daglige.

Blot i dag har jeg kæmpet for at få mine leggings på. Jeg har kæmpet for at få mine unger ud i bilen inden skolestart. Jeg har kæmpet for at få min datter til at læse de sider, hun skal læse, selv om skolen er lektiefri og om lidt skal jeg kæmpe med at få hende i seng. Jeg tør vædde.

Kvindernes officielle kampdag

sløres for mig desværre lidt i alle de andre daglige kampe og det ærgrer mig. For der er stadig masser at kæmpe for. Vi har stadig ikke ligeløn, vi har stadig ikke de samme arbejdsvilkår, vi har stadig ikke nok kvindelige ledere og værst af alt kvinder i ikke-vestlige lande bliver stadig behandlet som udskud.

Problemet er blot, at jeg ikke er helt sikker på, at vi kæmper den samme kamp. Os kvinder, altså. Sexchikane eller det der er værre bryder ingen af os om. #Metoo-kampagnen, omend den på områder er kørt af sporet, er blandt andet et bevis på det, og det er alt sammen meget godt. Forhåbentligt baner den en mere lige vej i relationen mellem mænd og kvinder.

Men når det kommer til lige arbejdsvilkår, barsel og ligeløn, er vi så reelt villige til at afgive det, der afgives skal?  Kæmper vi alle den kamp? Vil vi afgive tid med vores børn frem for mere tid på vores arbejde? Vil vi slippe vores såkaldte symbiose med vores børn, til fordel for mere barsel til mænd? Vil vi sammenligne vores løn offentligt som belæg for en reel ligelønsdiskussion? Nogen vil, og rødstrømperne gjorde det før os, men det er bestemt ikke noget, alle har lyst til, og så længe det er et faktum, tror jeg, det bliver svært at kræve fuldstændig lighed.

Jeg tror skam på os kvinder. Hell, jeg er selv Qvinde og jeg mener bestemt, vi skal kæmpe for endnu mere ligestilling, end den vi hidtil har opnået.

Men jeg tror, at den ultimative ligestilling kræver, at vi tænker mere som mænd og gider vi det?

Kh Sab

Hvad tænker du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 Kommentarer

  • SVAR

    Hørt!! Så godt skrevet, Sab!!

    • SVAR

      Tak, Line:)